Der var en gang, jeg spiste Cornflakes (og andre lign. morgenmadsprodukter), yoghurt (med smag) og müsli samt brød med ost, syltetøj, pålægschokolade og lign. til morgenmad. Fællesnævneren for det hele er sukker, masser af sukker. I dag spiser jeg en noget anderledes morgenmad og sukker er en sjælden morgenmadsingrediens. Dog har vi brunch på arbejdet hver fredag, så der kan jeg sagtens spise en ostemad med marmelade og en snegl/thebirkes til morgenmad. Det kan/gør jeg også, når jeg er ude og spise brunch eller på ferie eller på hotel eller på besøg hos nogen, der serverer sukkerholdig morgenmad. Men på hverdage og når jeg er derhjemme, forsøger jeg at undgå sukker fra morgenstunden.

Jeg et vanemenneske og enormt struktureret, så jeg har mange faste rutiner og min morgenmad varierer derfor heller ikke så meget som den måske burde. For det meste spiser jeg skyr om morgenen, dels pga. det høje proteinindhold og lave indhold af fedt og kulhydrater, men også fordi jeg er et af de få mennesker (åbenbart), der rent faktisk godt kan lide smagen af skyr uden nogen form for smagstilsætning (sukker/sødestoffer). Til gengæld tilsætter jeg selv smag i form af frugt, hjemmelavet müsli og peanutbutter. Lige nu er min favoritmorgenmad skyr med banan, peanutbutter, hjemmelavet müsli og chiafrø. Det smager SÅ godt og mætter også længe!

Som sagt spiser jeg meget det samme og lige nu veksler jeg mellem nedenstående til morgenmad:

Skyr:
150 g. skyr
1 most banan
1 spsk. müsli
1 spsk. peanutbutter
1 tsk. chiafrø

 To do: Bland det hele godt sammen.

 Bananpandekager:
1 most banan
2 æg
1 tsk. vaniljepulver eller kanel
Topping: skyr (bland evt. lidt vaniljepulver i), nødder, frugt, bær, frysetørret bær

 To do: Bland det hele godt sammen og steg 3-4 små pandekager på en pande med olie, kokosolie eller smør.

 Havregrød:
40 g. havregryn
2 dl. vand
1 spsk. peanutbutter
1 most banan

To do: Lav først grøden af vand og havregryn, tilsæt derefter most banan og peanutbutter. Rør det godt sammen.

 Chiagrød:
2 spsk. chiafrø
1,5 dl. skyr
0,5 dl. vand
1 håndfuld bær

To do: Bland det hele godt sammen og sæt på køl om aftenen indtil næste morgen.

 En gang imellem får jeg lyst til at prøve noget nyt og så ændrer mine rutiner sig. For nylig forsøgte jeg mig med chiagrød. Den første jeg lavede blev ok og konsistensen synes jeg er fin, men det smagte ikke af så meget. Derfor ville jeg prøve med kokosmælk, men det blev ikke godt! Enten er der stor forskel på kokosmælk eller også kan jeg bare ikke lide kokosmælk i sin rene form, så den laver jeg ikke igen. Næsten gang vil jeg prøve at lave chiagrød på mandelmælk (hjemmelavet selvfølgelig).

Chiafrø bliver ofte omtalt som super-frø fordi de har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, antioxidanter, protein, kostfibre, kalk og andre vitaminer og mineraler – og så siges det, at frøene kan hjælpe med at forebygge kræft, forebygger hjerte-karsygdomme, gøre dig slank, stabilisere blodsukkeret, give stærke knogler, styrke fordøjelsen og modvirke infektioner, fodre huden med sunde fedtsyrer samt modvirke PMS og sikkert meget mere. Man skal dog ikke indtage mere end to spiseskefulde (15 g.) chiafrø om dagen.

Til daglig spiser jeg uden at tænke på, hvordan det påvirker mit løb/træning. Jeg tænker mere på, at størstedelen af mit madindtag skal være sundt og med en masse grøntsager, så der er plads til ting som burgere, pizza, bland selv slik, chokolade og alt muligt andet lækkert. For jeg er egentlig en sukkergris, når det kommer til stykket, jeg har heldigvis også bare en stærk vilje, der godt kan finde ud af at sige nej eller træne lidt ekstra for at brænde et stykke kage for meget.

Det er kun i perioden op til et specifikt løb, at jeg begynder at tænke over, hvad jeg skal spise for at præstere bedst muligt. Jeg har altid haft gode erfaringer med havregryn til morgenmad på løbsdagen, så det holder jeg fast i. Havregryn har en god fordeling af protein og kulhydrater og sidstnævnte har man hårdt brug for, når man skal løbe langt og/eller hurtigt – og så mætter det i lang tid, hvilket er alfa omega til f.eks. halvmarathon og marathon.

En typisk før-løb-morgenmad for mig består af havregryn, ruggryn, mælk, chiafrø, nødder (eller min hjemmelavet müsli) og rosiner. Rosinerne bruger jeg i stedet for sukker.

Når alt dette er sagt, så findes der jo lige så mange måder at spise på, som der findes mennesker, og man skal finde det, der virker bedst for én selv. Så selvom skyr på papiret er sundt, så er det ikke værd at kæmpe sig igennem en portion, hvis man ikke kan lide det! 🙂

Lørdag d. 23. maj afholdes Nørrebroløbet for 5. gang. Det er 14 drenge i alderen 12-14 år, som bor på Nørrebro, der står bag løbet. De får hjælp af 12 venturepiloter, hvor jeg er én af dem. Drengene går til daglig i Gadepulsen, som er et værested, hvor de kommer efter skole. Her laver de flere forskellige ting og én af dem er Nørrebroløbet, som er en del af Mind Your Own Business, som igen er en del af Dansk Flygtningehjælp.

Jeg meldte mig som frivillig venturepilot til Nørrebroløbet fordi jeg længe har ledt efter noget frivilligt arbejde, der kunne passe godt til mig. Så det var kærlighed ved første blik, da jeg så muligheden for at forene min store passion for løb med frivilligt arbejde. Samtidig så jeg det som en oplagt mulighed for at lære Nørrebro og de drenge, der bor der, bedre at kende. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg altid har haft mine forbehold for Nørrebro og hovedsagligt holdt mig til Københavns andre bydele. Men det siges, at man kun er bange for det ukendte, og der er jo ingen grund til at være bange for Nørrebro, så nu skal jeg lære det at kende.

De drenge, der arrangerer løbet, er vidt forskellige. Nogle er udadvendte og glade for at snakke, mens andre er generte og skal hjælpes på vej. Fælles for dem alle er, at de er utroligt søde, villige til at lære og top engagerede i at få lavet et super løb. De har så mange gode idéer, som bare skal hjælpes på vej og det er vildt fedt at se dem blomstre mere og mere for hver gang, jeg ser dem. Så hvis drengene kan lære mig at Nørrebro slet ikke er så farligt et sted, så kan jeg forhåbentlig lære dem at tage ansvar, give dem noget selvtillid og vise dem, at folk uden for Nørrebro slet ikke er så anderledes end dem.

Jeg kommer nok til at skrive lidt mere om Nørrebroløbet, jo længere frem i processen vi kommer, og jeg håber, at så mange som muligt vil sætte kryds i kalenderen lørdag d. 23. maj 2015 og være med til at gøre dagen til en succes og en ikke mindst en kæmpe positiv oplevelse for drengene!

I år har drengene valgt, at temaet for løbet skal være ”Nørrebroløbet mod mobning” og en del af overskuddet fra løbet skal gå til en organisation, der arbejder mod mobning blandt børn, så udover at støtte drengene og få motion, så støtter man også arbejdet mod mobning.

Når vi arbejder med Nørrebroløbet er vi opdelt i tre grupper og jeg er selv en del af sponsorgruppen, så hvis nogen har lyst til at sponsorere løbet med penge, lodtrækningspræmier eller oplevelser for drengene, så kontakt mig endelig.

Indtil videre har vi en Facebookside, som du finder her, hvor vi poster vores arbejde med at stable Nørrebroløbet på benene. Der er også mulighed for at følge med på Instagram ved at følge noerrebroloebet. Snarest vil vi også få vores hjemmeside op at køre. Og så husk at tilmelde dig eventet her.

Jeg håber vi løbes ved! 😀

Jeg kan ikke helt huske, hvornår jeg prøvede kræfter med yoga for første gang, men det var efter, jeg startede med at løbe og det var Hatha Yoga i Fitness World. Jeg tog til yoga fordi jeg var virkelig dårlig til at få strukket ud (i dag prøver jeg dog at huske at få strukket ud efter hver løbetur) og mine lemmer var temmelig stive, så jeg tænkte, at yoga kunne gøre mig lidt mere fleksibel.

I starten syntes jeg, det var ret kedeligt og jeg hverken svedte eller fik pulsen op, så jeg følte lidt, at jeg spildte min tid. Men efter nogle gange og en masse tålmodighed, kunne jeg mærke, at jeg blev mere smidig, jeg lærte at slappe af, være i nuet og nyde at jeg ikke behøvede at tonse rundt med sveden dryppende for at få noget ud af en træning. Jeg blev fan og siden har jeg jævnligt taget yoga-timer.

Jeg prøver at komme til yoga en gang om ugen, men det er langt fra altid det lykkedes. Da jeg er medlem af Fitness World er det mest der, jeg går til yoga, og jeg kan bedst lide Hatha udgaven. Jeg har også forsøgt mig med flow, men sjovt nok, så synes jeg, at det nemt kan gå for stærkt og at man konstant skal skifte stilling er lidt stressende. Jeg kan bedst lide at være i en stilling et stykke tid og lade den virke – bl.a. fordi jeg stadig bruger yoga som en god måde at få strukket ud på og forblive forholdsvis fleksibel. Løbere har det nemlig med at blive temmelig stivbenede gennem årene.

Hatha Yoga er den yoga-udgave, som de fleste andre typer af yoga stammer fra og yogaudstyr.dk skriver følgende:

Fokus i Hatha Yoga er typisk på at udføre de klassiske stillinger korrekt og efter kroppens kunnen. Ha betyder på Sanskrit ’sol’ mens tha betyder ’måne’. Sanskrit er det oldindiske sprog. Hatha repræsenterer dualiteterne i livet – yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter. Hatha Yoga betragter kroppen og sindet samlet som sjælens køretøj, og ved at ”smøre og passe” den giver vi vores sjæl optimale vilkår.

På et tidspunkt fik en veninde lokket mig med til Hot Yoga hos Nalini og dét var lige mig! Jeg eeeeelsker varme (er helt sikkert født i det helt forkerte land hvad det angår) så yoga i 37 grader kunne jo kun være godt – og det er det! Jeg nyder de 90 min. i varmen, hvor jeg både får strukket ud og sveden pibler frem alle steder, så man føler, man kommer af med en masse affaldsstoffer. Det er hårdt og afslappende på én gang og bagefter føler man sig som et helt nyt menneske – udrenset og frisk.

Her mens jeg er skadet må jeg udnytte, at jeg har tid til at dyrke en masse yoga og at det samtidig er godt for min lyske (benets indadfører) at blive strukket ud, så længe den ikke bliver overstrukket. Derfor kan jeg heller ikke lave alle øvelser 100%, men lidt er også godt. Jeg kan bedst lide at dyrke Hot Yoga (især her om vinteren) men det er ret dyrt, så jeg skifter lidt mellem Hatha Yoga i Fitness World og Hot Yoga hos Nalini.

Jeg har også prøvet Vinyasa Yoga og det er jeg også ret vild med. Det var en fra mit arbejde, der underviser i det, som tilbød en gratis time hver torsdag morgen på arbejdet, men der har været pause i et par måneder nu. Jeg glæder mig dog til, at det kommer tilbage igen. Vinyasa minder meget om Hatha, men er mere dynamisk og en form for flow yoga og så er åndedrættet en vigtig faktor (det er det dog generelt ved yoga) og Vinyasa betyder også bevægelsesåndedrætssystem. Jeg kan bl.a. godt lide Vinyasa Yoga, fordi vi laver nogle anderledes og krævende stillinger. Det var f.eks. der jeg lærte hovedstand og kragen, som jeg selv synes er ret sejt at kunne 🙂

Der er mange gode grunde til at dyrke yoga og hos Nalini nævner de tre gode grunde til at kombinere din sport med yoga:

1. Mange former for træning styrker kroppens større muskler fremfor de små, stabiliserende muskler. Yoga styrker også disse små muskler og hjælper dig dermed til større balance og mindre risiko for skader.

2. Yoga øger fokus, nærvær og viljestyrke. Noget der kan gøre en stor forskel de sidste hårde minutter i et løb eller en konkurrence.

3. En fast yogapraksis skaber balance mellem styrke og smidighed. Det betyder at du undgår at ende som en af de der løbere der ikke kan binde sine egne snørebånd fordi fødderne er uden for rækkevidde.

Jeg har prøvet at finde lidt information om, hvorfor yoga er så godt at dyrke, som du kan læse ved at klikke på linkene nedenfor, hvis du som jeg er nysgerrig 🙂

10 grunde til at dyrke yoga

Hvad sker der i kroppen, når du dyrker yoga? 

Yogastilarter

Jeg har ikke altid været en løbepige, men jeg har altid været sporty og elsket at bevæge mig. Da jeg var barn gik jeg til alt muligt forskelligt; svømning, gymnastik, trampolinspring, håndbold, badminton, fodbold og ridning, men der var ikke noget af det, jeg var specielt god til, eller som kunne holde min interesse i mere end højest et par år.

Da jeg kom på efterskole valgte jeg idrætslinjen og der havde vi nogle forskellige løbetest. Vores træner vurderede så, hvilken sportsgren vi ville være gode til, og mens alle de andre fik fodbold, håndbold osv. fik jeg at vide, at jeg kunne blive en god maratonløber. Jeg var alt andet end tilfreds med den udnævnelse, for den gang gik jeg til fodbold og jeg skulle i hvert fald aldrig løbe maraton! Jeg ved ikke, hvorfor jeg var så glad for fodbold, for jeg var mega dårlig til det og mit hold tabte hele tiden. Men jeg har altid været en drengepige, så jeg syntes nok at fodbold var sejt og så var det jo også sjovt. Nu jeg tænker over det, så fik jeg også altid løbetjansen til vores kampe – kantspiller med labelen ”bare løb – både med i angrebet og nede i forsvaret”.

Da efterskoletiden var ovre (til vores afslutningsfest fik jeg faktisk titlen som ”årets sportsfreak” eller noget i den dur) faldt mit motionsniveau en del og jeg endte med at tage ret meget på. Så i 2008 gik jeg i gang med at løbetræne. Jeg havde set en veninde løbe halvmaraton og kæmpe sig glad i mål og det gav mig et sus i maven og jeg tænkte ”det vil jeg også!”

Jeg løb mit første løb i efteråret 2008, hvilket var IN Kvindeløb. Jeg husker ikke tiden, men det gik i hvert fald ikke stærkt. Til gengæld var jeg bidt fra starten! Stemningen og adrenalinen til løbene var helt nyt for mig og jeg ville have mere. Men løb og hele løbemiljøet var nyt for mig, så jeg havde meget at lære. Derfor meldte jeg mig ind i løbeklubben Sparta og havde allerede planer om at løbe Copenhagen Maraton i 2009 (ja, min efterskoletræner fik ret), men jeg lavede en typisk begynderfejl og fik skinnebensbetændelse og måtte droppe at løbe maraton. Jeg skiftede løbesko og kom ret hurtigt igennem skaden og siden har jeg ikke haft andet end småskavanker – indtil nu.

I dag har jeg løbet i 6-7 år og jeg er milevidt fra hvor jeg startede. Jeg er 14 kg. lettere (faktisk fik jeg målt min fedtprocent i 2008 til 32 % (23 kg.) og i dag er den 21 % (13 kg.). På billedet ovenfor kan man også se, at jeg havde masser af sul på kroppen! Jeg løber næsten 20 min. hurtigere på en 10 km. i dag i forhold til min første 10 km. Jeg er blevet klogere på kost, teknik og udstyr, når det kommer til løb, og det har måske også holdt mig fra skader, men jeg blev nok for grådig, da jeg begyndte på et nyt træningsprogram til en lynhurtig halvmaratontid i Berlin.

Jeg er ikke længere medlem af Sparta, så jeg foretager stort set al træning alene. Det kan til tider være lidt ensomt, men jeg er god til at presse mig selv og så bruger jeg mine løbeture til at tænke eller bare koble helt fra. På de lange træningsture er Mads og Monopolet guld værd! Men ellers hører jeg tit P3 fordi jeg løber kl. 6 om morgenen og det passer med at morgenholdet med Anders Stegger, Sara Bro og Signe Vadgaard går i gang.

Siden 2008 har jeg løbet rigtig mange løb! Jeg har løbet 5’ere, 10’ere, 15’ere, halvmaraton, maraton, Etape Bornholm, trailløb, en enkelt mini-tri og en hel masse Parkruns. Jeg elsker at give den gas og min yndlingsdistance er 10 km. Det er en tilpas distance til, at jeg føler, jeg får noget for pengene og stadig kan holde et højt tempo hele vejen

 Jeg kan også godt lide at løbe halvmaraton fordi det kræver en del (både forberedelse og den rette strategi under løbet) og så er jeg ikke slået ud i flere dage bagefter, som jeg bliver ved maraton. Et 5 km. løb kan også være sjovt, men det er bare så hurtigt overstået og jeg kan ikke lade være med at give den fuld skrald.

Maraton distancen er jeg faktisk ikke specielt glad for. Jeg synes det er hårdt – meget hårdt – og første gang jeg løb det, svor jeg, at jeg aldrig ville løbe det igen. Det gjorde jeg så alligevel fire år senere og selvom det stadig var mega hårdt, så var mit andet maraton en meget bedre oplevelse end mit første og nu glæder jeg mig til mit tredje maraton – ikke mindst fordi det skal løbes i Berlin.

Jeg har løbet de fleste af de løb, der findes i København og omegn, så nu vil jeg gerne udvide min horisont lidt og prøve noget nyt. Derfor løb jeg Aarhus Halvmaraton sidste år og skal også løbe det igen i år. Jeg skal også løbe både Berlin Halvmaraton og Berlin Maraton. Jeg vil også rigtig gerne løbe Etape Bornholm igen, da jeg elsker at ruterne er så forskellige. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at komme ud i noget terræn og stigninger, så jeg håber også på at få løbet lidt mere trail i fremtiden. Men så længe jeg er skadet og ikke kan løbe, må jeg nøjes med at drømme om alle de løb, jeg gerne vil løbe, mens jeg knokler af sted på en spinningcykel 🙂

Jeg vil allerhelst skrive om alt mit løberi (for jeg har virkelig mange og gode løb på 2015 planen), men siden jeg ikke kan løbe på nuværende tidspunkt, må jeg skrive om noget andet. Lige nu reflekterer jeg en del over min situation som skadet løber og så kan jeg jo lige så godt dele mine tanker med jer.

Det er nemlig ikke skide nemt at være mig for tiden. Jeg har været vant til at løbe 50-70 km. om ugen og pludselig er jeg nede på 0 km. Jeg ved godt, at alle på et eller andet tidspunkt i livet kommer ud for en skade, der gør, at de må tage en pause med deres træning, men jeg har kørt deruda’ i seks år, hvor min største bekymring har været lidt ømhed i knæet/skinnebenet, en meget øm lilletå og negle, der faldt af. Så det er hårdt, at der lige pludselig er noget “alvorligt” galt, som ikke bare kan løbes væk, men rent faktisk skal tages seriøst for ikke at blive til en kronisk skade.

Nu har jeg ikke kunnet løbe i over en uge og min hjerne har kørt på højtryk. Jeg har været optimistisk indimellem, men jeg har mest været pessimistisk og ikke kunnet tage mig sammen til at træne ordentligt. Jeg må gerne træne alt det, jeg vil, så længe min lyske ikke gør ondt, men for mig er det bare ikke det samme og glæden ved træning forsvinder lidt, når jeg ikke kan gøre det, jeg allerhelst vil.

Jeg elsker at løbe fordi jeg selv har kontrollen. Jeg bestemmer selv, hvornår, hvor langt og hvor hårdt jeg vil løbe. Jeg er ikke god til at være på hold og træne på bestemte tidspunkter. Og så elsker jeg at træne udenfor, hvilket er svært med spinning, svømning, yoga og styrketræning. Til gengæld vil jeg, de dage vejret tillader det, cykle udenfor på min Bianchi racer, men det kan jeg kun i weekenden, da jeg skal bruge 2-3 timer med dagslys.

MEN, min lyske virker til at være på vej i bedring og smerterne er ikke så store, som de har været. Der er ikke længere tale om en fibersprængning, men det er derimod benets indadfører, som er den muskel(gruppe), der fører benet indad (sjovt nok), som er skadet.

Så nu gider jeg ikke gå rundt og have ondt af mig selv længere. Derfor skal jeg have sat lidt struktur på min træning igen og i morges lagde jeg ud med BikeFit Burn kl. 6:30 og det var skønt at få pulsen op over 180 igen. Jeg kan bedst lide at træne om morgenen, så jeg tager de morgen BikeFit timer, der er (hvilket ikke er ret mange desværre) og så må jeg styrketræne eller svømme de andre morgener og tage BikeFit om eftermiddagen/aftenen. Jeg skal i gang med at cykle en hel masse, så jeg ikke mister min kondition.

I går var jeg til min 2. konsultation hos fysioterapeuten fra Fysiq. Jeg fik tre nye hofteøvelser, så jeg nu er oppe på seks i alt. Jeg skal lave dem hver dag – og gerne to gange om dagen – så jeg har sat dem i halen på min coretræning, som nu kommer op på 30-45 min., hvilket gør det lidt svært at få tid til træning bagefter, hvis jeg laver øvelserne om morgenen.

Min coretræning består altid af følgende:

5 x 1 min. planke (tre lige ud og en på hver side – prøver indmellem at løfte benene for at gøre det sværere, hvilket også styrker hoften)

12 armbøjninger

8 x 20 mavebøjninger (laver 8 forskellige slags, så alle mavens muskler bliver aktiveret)

12 armbøjninger

4 x 20 rygbøjninger (laver 4 forskellige slags rygøvelser)

12 armbøjninger

3 x katten med vejrtræning

2 x 20 sidebøjninger med 20 kg. vægtskive (én gang til hver side)

Min basis coretræning tager 15-20 min. Herefter laver jeg mine hofteøvelser.

Denne her gang fik jeg også akupunktur hos fyssen. Det har jeg aldrig prøvet før, men det var ikke så slemt og jeg følte allerede en lindring i musklen bagefter. I dag har jeg også haft den mest smertefri dag – selv efter en times spinning – og jeg har ikke taget smertestillende, som jeg ellers har været nødt til den sidste uge.

Så min optimisme og glæde er på vej tilbage og jeg håber, at jeg kan forsøge mig med en lille løbetur i løbet af ugen 🙂