Sådan blev jeg en #løbepige

Jeg har ikke altid været en løbepige, men jeg har altid været sporty og elsket at bevæge mig. Da jeg var barn gik jeg til alt muligt forskelligt; svømning, gymnastik, trampolinspring, håndbold, badminton, fodbold og ridning, men der var ikke noget af det, jeg var specielt god til, eller som kunne holde min interesse i mere end højest et par år.

Da jeg kom på efterskole valgte jeg idrætslinjen og der havde vi nogle forskellige løbetest. Vores træner vurderede så, hvilken sportsgren vi ville være gode til, og mens alle de andre fik fodbold, håndbold osv. fik jeg at vide, at jeg kunne blive en god maratonløber. Jeg var alt andet end tilfreds med den udnævnelse, for den gang gik jeg til fodbold og jeg skulle i hvert fald aldrig løbe maraton! Jeg ved ikke, hvorfor jeg var så glad for fodbold, for jeg var mega dårlig til det og mit hold tabte hele tiden. Men jeg har altid været en drengepige, så jeg syntes nok at fodbold var sejt og så var det jo også sjovt. Nu jeg tænker over det, så fik jeg også altid løbetjansen til vores kampe – kantspiller med labelen ”bare løb – både med i angrebet og nede i forsvaret”.

Da efterskoletiden var ovre (til vores afslutningsfest fik jeg faktisk titlen som ”årets sportsfreak” eller noget i den dur) faldt mit motionsniveau en del og jeg endte med at tage ret meget på. Så i 2008 gik jeg i gang med at løbetræne. Jeg havde set en veninde løbe halvmaraton og kæmpe sig glad i mål og det gav mig et sus i maven og jeg tænkte ”det vil jeg også!”

Jeg løb mit første løb i efteråret 2008, hvilket var IN Kvindeløb. Jeg husker ikke tiden, men det gik i hvert fald ikke stærkt. Til gengæld var jeg bidt fra starten! Stemningen og adrenalinen til løbene var helt nyt for mig og jeg ville have mere. Men løb og hele løbemiljøet var nyt for mig, så jeg havde meget at lære. Derfor meldte jeg mig ind i løbeklubben Sparta og havde allerede planer om at løbe Copenhagen Maraton i 2009 (ja, min efterskoletræner fik ret), men jeg lavede en typisk begynderfejl og fik skinnebensbetændelse og måtte droppe at løbe maraton. Jeg skiftede løbesko og kom ret hurtigt igennem skaden og siden har jeg ikke haft andet end småskavanker – indtil nu.

I dag har jeg løbet i 6-7 år og jeg er milevidt fra hvor jeg startede. Jeg er 14 kg. lettere (faktisk fik jeg målt min fedtprocent i 2008 til 32 % (23 kg.) og i dag er den 21 % (13 kg.). På billedet ovenfor kan man også se, at jeg havde masser af sul på kroppen! Jeg løber næsten 20 min. hurtigere på en 10 km. i dag i forhold til min første 10 km. Jeg er blevet klogere på kost, teknik og udstyr, når det kommer til løb, og det har måske også holdt mig fra skader, men jeg blev nok for grådig, da jeg begyndte på et nyt træningsprogram til en lynhurtig halvmaratontid i Berlin.

Jeg er ikke længere medlem af Sparta, så jeg foretager stort set al træning alene. Det kan til tider være lidt ensomt, men jeg er god til at presse mig selv og så bruger jeg mine løbeture til at tænke eller bare koble helt fra. På de lange træningsture er Mads og Monopolet guld værd! Men ellers hører jeg tit P3 fordi jeg løber kl. 6 om morgenen og det passer med at morgenholdet med Anders Stegger, Sara Bro og Signe Vadgaard går i gang.

Siden 2008 har jeg løbet rigtig mange løb! Jeg har løbet 5’ere, 10’ere, 15’ere, halvmaraton, maraton, Etape Bornholm, trailløb, en enkelt mini-tri og en hel masse Parkruns. Jeg elsker at give den gas og min yndlingsdistance er 10 km. Det er en tilpas distance til, at jeg føler, jeg får noget for pengene og stadig kan holde et højt tempo hele vejen

 Jeg kan også godt lide at løbe halvmaraton fordi det kræver en del (både forberedelse og den rette strategi under løbet) og så er jeg ikke slået ud i flere dage bagefter, som jeg bliver ved maraton. Et 5 km. løb kan også være sjovt, men det er bare så hurtigt overstået og jeg kan ikke lade være med at give den fuld skrald.

Maraton distancen er jeg faktisk ikke specielt glad for. Jeg synes det er hårdt – meget hårdt – og første gang jeg løb det, svor jeg, at jeg aldrig ville løbe det igen. Det gjorde jeg så alligevel fire år senere og selvom det stadig var mega hårdt, så var mit andet maraton en meget bedre oplevelse end mit første og nu glæder jeg mig til mit tredje maraton – ikke mindst fordi det skal løbes i Berlin.

Jeg har løbet de fleste af de løb, der findes i København og omegn, så nu vil jeg gerne udvide min horisont lidt og prøve noget nyt. Derfor løb jeg Aarhus Halvmaraton sidste år og skal også løbe det igen i år. Jeg skal også løbe både Berlin Halvmaraton og Berlin Maraton. Jeg vil også rigtig gerne løbe Etape Bornholm igen, da jeg elsker at ruterne er så forskellige. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at komme ud i noget terræn og stigninger, så jeg håber også på at få løbet lidt mere trail i fremtiden. Men så længe jeg er skadet og ikke kan løbe, må jeg nøjes med at drømme om alle de løb, jeg gerne vil løbe, mens jeg knokler af sted på en spinningcykel 🙂