Da jeg havde min gamle blog løb jeg bl.a. Copenhagen Marathon, VM Halvmarathon og Nordic Race The Burnout, som jeg har gemt beskrivelser af, så jeg kan huske, hvordan det var. Alle tre løb kan du læse om her:

Copenhagen Marathon 2014

Lige nu sidder jeg i min sofa, 28 timer efter at have løbet over målstregen til mit andet marathon, og spiser Guldkarameller (jeg ELSKER Guldkarameller), som jeg ikke har måtte spise de sidste fire uger. Det er fantastisk!

Min krop har det godt, men mine lår brokker sig lidt, dog ikke nær så meget som efter mit første marathon – thank God! 🙂

Jeg er super glad, stolt og tilfreds over min præstation til søndagens marathonløb – også selvom jeg ikke nåede mit mål på 3:30:00 – for jeg døjede både med trang til opkast og generelt ondt i maven (måske for meget morgenmad) og en sovende fod og så kom jeg til at løbe lidt for hurtigt på første halvdel af ruten, hvilket jeg blev gevaldigt straffet for til sidst. Men nu skal I få dagen fra en ende af…

Jeg stod op kl. 6:30 og vejede mig. Jeg har tabt 3,8 kg. på de sidste fire uger, hvor jeg har levet uden sukker, så det var jo mere eller mindre efter planen. De sidste 200 g. gjorde nok ikke forskellen alligevel. Derefter spiste jeg morgenmad bestående af havregryn/ruggryn med rosiner, mandler, chiafrø, sukker og mælk.

Indtil klokken blev 8:00 drak jeg en masse vand og en halv liter vand med en Zero tablet (elektrolytter) for at opretholde salt- og væskebalancen. Jeg hoppede i mit løbetøj og pakkede min taske/pose og lige inden jeg smuttede ud af døren kl. 8:30 drak jeg 140 ml. rødbedesaft.

Da jeg kom ind til Bryggen var der vildt mange mennesker alle steder og efter 10-15 min. i kø til toilettet havde jeg travlt med at få smidt min bagage og stillet mig ind i startfeltet det rigtige sted.

Et par minutter i 9:30 stod jeg dog klar et godt stykke bag 3:30:00 ballonerne og kl. 9:33:52 løb jeg over startstregen. Jeg var glad og spændt, men havde ikke helt så meget kriller i maven, som jeg plejer at have. Måske er jeg ved at være for vant til at løbe løb 😛

De første 10 km. gik strygende og jeg var 15-20 sek. foran min virtuelle partner, hvilket egentlig ikke var så godt, men selvom jeg prøvede, så kunne jeg ikke sætte farten ned. Efter 10 km. begyndte varmen at melde sig, men jeg løb ufortrødent videre. Da jeg nærmede mig 21 km. kunne jeg godt mærke, at mine ben begyndte at blive trætte. Jeg forstår ikke, hvorfor de sagtens kan løbe langt og hurtigt til træning, men til marathon vil de bare ikke, så da jeg rundede 25-26 km. fik jeg en krise, der varede helt frem til 36-37 km. skiltet og jeg skiftevis tænkte “nu sætter jeg mig ned og græder”, “tag dig sammen”, “jeg gider ikke mere”, “jeg gør det aldrig igen”, “kom nu, du kan jo godt”, “se ham/hende der har det værre end dig”, “hvis du går nu, så kommer du aldrig op at løbe igen” og mange flere sætninger kørte i mit hoved, mens jeg forsøgte at løbe videre så godt som jeg nu kunne.

Mit Garmin Forerunner 405 er fra 2009 og det kunne desværre ikke klare endnu et marathon, så efter lidt over 36 km. var der ikke mere strøm, hvilket resulterede i, at jeg løb de sidste 6 km. i “blinde”. Det var både rart og frustrerende på én gang. Rart fordi, jeg ikke kunne gøre andet end bare at sætte det ene ben foran det andet og frustrerende fordi jeg ikke anede, om jeg løb mega langsomt og hvor langt jeg havde hjem (jeg glemte hele tiden, hvilket kilometerskilt, jeg sidst havde set). Det betyder også, at nu SKAL jeg altså have et nyt ur, jeg kan bare ikke finde ud af, om det skal være Garmin Forerunner 620 eller 910XT.

Undervejs indtog jeg både vand, gels og Powerade. Jeg havde otte High5 gels med på turen, men jeg fik kun spist fem. Jeg havde problemer med maven og for hver gang jeg tog en gel, var det som om, jeg fik det værre og følte endnu større trang til at kaste op, så til sidst besluttede jeg mig for at droppe mine gels og så drak jeg bare vand og Powerade ved depoterne.

Vejret havde været næsten perfekt (det måtte godt have været et par grader koldere), men en halv times tid inden jeg nåede målstregen begyndte det at dryppe for oven og regnen gav den rigtig gas lige efter, jeg var kommet i mål i tiden 3:43:03 hvilket er ny personlig rekord og 20 min. hurtigere end mit første marathon. Mine ben var meget trætte og havde lyst til at gå i kramper hele tiden, men resten af min krop havde det fantastisk godt! Min mave var dog stadig ikke helt god, så der gik et par timer, før jeg kunne spise.

Desværre gjorde regnen, at jeg ikke fik taget billeder, før jeg kom hjem, så jeg fik ikke et billede af mig, der ringede på “Har du slået din personlige rekord?”-klokken, som jeg syntes var så sej!

Jeg var så heldig at have en masse heppere ude på ruten og i mål. Det er så vigtigt for motivationen og så dejligt at se et kendt ansigt, når man er rigtig presset! Så tusinde tak til Karen, Cathrine, Signe, Cecilie, Line, Jonas, Andreas, min søster, min svoger, mine nevøer, min niece, dem der var med mig på app’en, dem jeg ikke så og alle dem, jeg ikke kender, som heppede på mig. Det havde jeg brug for!! 😀

Noget, der varmede mit hjerte, og gjorde mig rigtig glad var da nogle børn råbte “pinky, pinky, pinky” da jeg løb på Strandboulevarden. Det fik smilet frem 🙂 og der var vildt meget gang i den ved Trianglen, Fisketorvet/Dybbelsbro, Sankt Hans Torv og Nørreport – det var så fedt at løbe igennem en folkemængde, der råbte og heppede det bedste, de havde lært, uanset om de kendte mig eller ej. Der var flere jeg ikke kendte, som råbte mit navn, og det var så fedt! 🙂

Efter at have cyklet hjem sammen med den bedste supporter, man kunne ønske sig, nemlig Signe-pigen, og været i et dejligt, varmt bad tog jeg kompressionstrømper på og lå med benene oppe i lidt tid, men mine ben gjorde slet ikke ondt på samme måde som efter mit første marathon, så mit største problem var, når benene ville krampe, ømme, blå negle (som jeg helt sikkert mister) og de to blodvabler, jeg havde erhvervet mig.

Jeg fik drukket en kakao sport (den med protein) og spist lidt Smarties og vandmelon, men da jeg endelig fik min appetit tilbage ved 18-tiden stod den på take-away – det var lækkert! Resten af dagen/aftenen blev tilbragt på sofaen med House of Cards på skærmen og chokolade og cola inden for rækkevidde 😉

VM Halvmarathon 2014

Mega kodyl fedt og fantastisk! Intet mindre kan beskrive VM Halvmarathon 2014, som løb af stablen i går, lørdag, med 30.000 deltagere fra flere forskellige lande og løbeglade mænd og kvinder i flere forskellige aldre.

Jeg stod op kl. 8 for at spise morgenmad – havregryn med mælk, sukker og rosiner – samt et glas æblemost. Indtil kl. 11 drak jeg løbende vand og jeg drak også 750 ml. vand med en Zero tablet i. Jeg fik også drukket det sidste rødbedesaft – godt der er halvanden uge til, at jeg skal drikke det igen 🙂

Klokken 11:15 mødtes jeg med Signe, som også skulle løbe, for at hente finisher t-shirt inden løbet. Derefter spiste jeg en bolle med pålægschokolade og drak det sidste energidrik. Så fandt vi vores bagagevogne, tog overtrækstøjet af og lagde vores ting. Jeg havde en sæk med hjemmefra, så jeg ikke skulle fryse indtil starten gik. Til sidst fik vi tisset af og så var det tid til at finde vores startgrupper.

Jeg stod længe i min startgruppe og trippede, mens det langsomt gik fremad. Det tog ca. 17 min. før jeg kunne løbe over startstregen, men da jeg kom over var det fantastisk! Der stod en kødrand af mennesker stort set på hele ruten, som heppede og klappede og kom med opmuntrende ord. Solen skinnede fra en skyfri himmel og mine ben havde det super godt! Jeg havde dog ikke behøvet at løbe i langærmet trøje, for der var godt knald på solen og meget varmt, men ellers havde jeg det helt rigtige tøj på.

Min strategi var at tage en gel ved de første tre vanddepoter ved 4, 9 og 14 km. mærket og så kun drikke vand ved det sidste depot ved 19 km. mærket. På grund af varmen var det nødvendigt at drikke ved samtlige depoter og drikke rigeligt! Der var flere, der fik et dårligt løb eller måtte udgå pga. dehydrering, og det skulle ikke ske for mig!

De første 5 km. gik lynhurtigt, nok fordi jeg var så optaget af alle de mange publikummer og se efter folk, jeg kendte. De næste 10 km. gik også smertefrit og det var faktisk først omkring 16-18 km. at jeg rigtig begyndte at føle mig lidt træt, men det varede kun kort for musik og hepning gav mig hele tiden ny energi.

Alt i alt havde jeg et super stabilt løb og masser af overskud. Ingen store kriser og det hele var perfekt. Jeg holdt med vilje lidt igen og kørte mig ikke helt flad, for jeg gemmer kræfterne til om to uger, hvor jeg skal løbe Nike Marathontest 3, som også er et halvmarathon. Derfor var det rigtig rart at vide, at jeg sagtens kunne have løbet hurtigere til VM Halvmarathon.

Jeg kom i mål efter 1 time, 43 minutter og 40 sekunder, hvilket er ny PR 😀 Jeg har skåret 40 sekunder af min sidste PR på halvmarathon, så det er rigtig fedt! Men jeg vil jo gerne ned på 1:40:00, så der er et stykke vej endnu. Jeg løb desværre med positiv split, men mine splittider er næsten ens og det er jeg super tilfreds med.

Jeg synes, at selve arrangementet var rigtig godt. Det er svært at få alle ender i så stort et løb til at gå op og der har sikkert været flere fejl og mangler, men for mig var alt som det skulle være. Der var god plads på ruten, der var masser af vand ved depoterne og det var nemt at komme til, der var masser af toiletter, der var storskærme, så man kunne se eliten indtil motionsløbet startede, der var vand, æbler, medalje, Carlsberg Nordic øl og varmetæppe i mål. Der var langt fra mål til bagage, men det ku’ ikke være anderledes. Så mega thumbs up til arrangørerne!

Nordic Race – The Burnout

Søndag havde jeg debut på en ny form for løb, nemlig militærinspireret forhindringsbane i Nordic Race The Burnout løbet. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg kunne forvente af den 4 x 2 km. lange rute og de 4 x 15 mere eller mindre vanvittige forhindringer undervejs, så min forberedelse til løbet bestod af styrketræning, styrketræning og styrketræning for at blive så stærk og klar som muligt! 😀

På løbsdagen stod jeg op kl. 8 og spiste morgenmad bestående af havregryn, ruggryn, lidt hjemmelavet müsli, chiafrø og rosiner med mælk (ingen sukker denne gang 🙁 ) og så drak jeg en masse vand, så jeg var sikker på at være fuldt hydreret til dagens strabadser. Det var nemlig en varm og solrig søndag.

Jeg mødtes med dem, jeg skulle løbe med kl. 10:45 på Amager Motorcross Bane. Der var allerede gang i den med høj musik og mange mennesker. Vi gik hen og hentede startnummer, chip og t-shirt for derefter at finde et sted, hvor vi kunne gøre os klar og samtidig se første heat løbe afsted kl. 11.

Jeg havde været ret meget i vildrede om, hvorvidt jeg turde løbe rundt i mit Baywatch outfit, men de andre pigerne var for, så jeg gjorde det. Der var ikke ret mange, der var klædt ud, så jeg var ret skuffet over ikke at vinde “Bedste udklædning” 🙂 Der var et hold, der vandt for bedste udklædning, men jeg tror de “glemte” den individuelle kåring.

Mens vi gjorde os klar drak jeg en lille smoothie for lige at tanke de sidste kulhydrater og da klokken nærmede sig 12:00 bevægede vi os mod startområdet og jeg var om muligt mere bange end før, nu når jeg jeg havde set de vilde forhindringer. Starten gik og den første runde gik bare derud ad på adrenalinen. Det var sjovt og hårdt og jeg havde kun problemer med én forhindring, hvor man skulle trække en stor sten et langt stykke og op ad en bakke med løst sand, hvor man ikke kunne stå fast, så det tog noget tid at komme igennem den.

På anden runde kunne jeg mærke følgerne af første runde i form af sår, rifter og blå mærker, der blev værre for hver ny forhindring og på 4. runde kunne jeg næsten ikke overskue at skulle have mere smerte. Da jeg kom i mål efter 1 time, 17 min. og 34 sekunder var jeg ikke træt på samme måde som til f.eks. et halvmarathon og det var en ret underlig følelse ikke at komme total forpustet i mål. Men jeg var træt i mine muskler og havde ondt overalt. Jeg kunne dog ikke se, hvor store skader, jeg havde pådraget mig, for jeg var dækket af et ordentligt lag mudder. Det var først da jeg kom hjem i bad, at jeg rigtig kunne se skadernes omfang og jeg lignede jo en, der havde fået de vilde tæsk!

Mit tøj kom i blød for at få fjernet noget af mudderet, inden vaskemaskinen skulle gøre sit og mine løbesko blev sendt til Clean Sneaks som lover at gøre dem så fine som nye for 59 kr. 🙂

Det eneste, der manglede var et væskedepot undervejs og at der måske ikke var så kæmpestore sten i mudderet under pigtråden. Ellers var løbet super godt arrangeret og jeg kunne godt finde på at tage en tur mere en anden gang. Dog synes jeg, at det er en smule dyrt at være med i forhold til andre løb, men måske de har de flere omkostninger i form af udstyr til forhindringer osv.