Min første sejr i Dame B

Som ny licensrytter i Dame B – og ny cykelrytter i det hele taget – har jeg meget at lære om det at køre cykelløb. Jeg var ellers en habil løber med 50-70 km. i benene hver uge, men jeg fik en overbelastningsskade i lysken og måtte derfor finde en alternativ træningsform, indtil jeg var i stand til at løbe igen. I september 2014 havde jeg købt min første racer, men ikke fået cyklet så meget på den. Det ændrede sig i april 2015, da jeg deltog i et cykelarrangement for kvinder på Værløse Flyvestation. Det førte til deltagelse i mit første cykelløb, CyclingPlanet, og så blev min sult vagt. Jeg fik meldt mig ind i Amager Cykle Ring, tog med til Nyborg for at køre mit første DCU løb (dog som motionist) og hev en 3. plads med hjem uden at ane, hvad jeg lavede, jeg trådte bare i pedalerne. Mere ville have mere, så jeg gik hjem og købte licens. Desværre vokser træerne ikke ind i himlen og til mit første cykelløb med Dame B blev jeg skivet efter 25 km. og måtte køre 60 km. alene i Strøs dejlige bakker. Siden er det gået lidt op og ned og jeg har lært alle de ting, jeg IKKE skal gøre, men denne weekend lærte jeg for en gang skyld noget om, hvad jeg er i stand til og skal gøre for at køre et godt cykelløb.

Cykelløb i regnvejr

Lørdag afholdte Lyngby CC cykelløb i Vedbæk og Dame B havde start kl. 8:15. Det stod ned i stænger og var pisse koldt! At stå ud af bilen for at køre 80 km. i regn og kulde klokken alt for tidligt om morgenen var ikke just det, jeg havde allermest lyst til – det tror jeg ingen havde – men som det sjældent sker i Dame B, så stod vi syv damer til start på trods af kun fem tilmeldte og vi var flere i Dame B end der var mænd i H60 (Dame B og H60 kører som regel sammen). Jeg havde ellers udset mig lørdagens cykelløb som mit, men da jeg så Maria fra Ordrup CC vidste jeg, at det ville blive svært.

Løbet blev skudt i gang og Maria satte fart på fra starten og ret hurtigt kom Maria, Signe fra CK Aarhus og jeg i udbrud med en enkelt H60’er. Vi kørte stærkt og jeg kæmpede lidt for at hænge på, men efter første omgang havde vi skabt et hul til feltet på 2 min. Regnen stilnede af og vi fik et godt rulleskift op at køre lige indtil til næstsidste omgang, hvor Maria og Signe prøvede at køre fra mig. Det ville jeg dog ikke tillade, så jeg fik dem kørt ind på trods af en H60’er imellem os. På sidste omgang begyndte det at regne igen og farten blev sat ned. Jeg vidste, at jeg ikke ville have en chance mod Maria i spurten, så jeg måtte udnytte regnen og begyndte at sætte farten op. Jeg prøvede også at stikke af et par gange, men uden held. Til gengæld ville de ikke lade mig få pause og uanset hvor langsomt jeg kørte, blev de bag mig, så jeg besluttede at blive siddende i front hele vejen til mål. Jeg kørte alt hvad jeg kunne på opløbsstrækningen, men Maria kom alligevel forbi med sit hjul og jeg måtte nøjes med en andenplads efter at have ført stort set hele sidste omgang.

Karrierens første sejr

Søndag var det Roskilde CR, der afholdte cykelløb i Tølløse. Igen regnede det, men det var kortvarige byger, til gengæld blæste der en god vind og det var koldt. Men jeg havde et mål og det var sejr! Søndagens løb var mit sidste denne sæson og jeg havde endnu ikke vundet i Dame B, så det var nu eller aldrig. Der var igen mødt syv piger til start og da løbet blev skudt i gang gik det forholdsvis roligt for sig. Vi mærkede hurtigt effekten af sidevinden og der var ikke rigtig nogen, der ville tage føringer. Jeg forsøgte et udbrud med Signe fra lørdagens løb, men vi blev hurtigt hentet igen. Så forsøgte jeg mig med en anden damerytter fra Aarhus CC, men vi blev også hentet. På tredje omgang går der lidt for meget kaffeklub i den og da tre H60’ere vælger at tage fronten uden at sætte fart på, beslutter jeg mig for at stikke af. Jeg får lavet hul og jeg forestiller mig, at de sidder i feltet og diskuterer, hvem der skal lukke hullet, for de kommer ikke. Jeg kigger ned på min cykelcomputer og kan konstatere, at der er 20 km. til mål. Jeg tænker, at det bliver svært at sidde alene i vinden så længe, men hvis jeg bare kan komme over bakkerne, så er der et langt fladt stykke, hvor den kan få fuldt skrald. Jeg kigger mig hele tiden tilbage over skulderen, men feltet er langt bagud og til sidst kan jeg ikke se dem mere. Jeg bliver dog ved med at tjekke med jævne mellem – hvis nu – mens jeg forsøger at holde højt tempo hele vejen til mål. Jeg bliver ikke hentet og for første gang kan jeg køre over målstregen som vinder af Dame B klassen og endda uden at skulle spurte om den. Det er en perfekt sæsonafslutning for mig og jeg har lært en masse om at køre på cykel de sidste seks måneder. Nu glæder jeg mig bare til 2016 sæsonen, hvor jeg forhåbentlig kan fortsætte hvor jeg slap.