Det er nu 8 uger siden, jeg sidst havde et par løbesko på fødderne og selvom jeg savner mine løbeture gevaldigt – og stadig bliver misundelig, når jeg ser andre løbe – så er jeg langsomt ved at vænne mig til træning uden løb og det er faktisk slet ikke så dårligt igen.

Jeg har nemlig lært en masse i min skadesperiode. Bl.a. at spinning slet ikke er så kedeligt som jeg gik og troede og så er det jo heeeelt vildt hårdt! Jeg syntes også, at styrketræning bare var noget, der skulle overståes før, men nu er jeg nærmest blevet afhængig af at løfte vægte og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal skære ned på det igen, men det bliver nok ikke noget problem, når glæden ved løb igen tager over 🙂

Jeg har også lært en del om min egen krop. Jeg vidste ikke, at jeg ikke brugte mine glutes (mine balder hænger der bare, som min fysioterapeut så smukt sagde det) og at min hoftestabilitet var så elendig (igen fyssen søde måde at sige det på). Så selvom det er pisse sur røv at være skadet, så havde jeg nok aldrig fået styrke området omkring min hofte og balder så meget, som jeg gør nu og hvem ved, hvad det så var endt med?!

Samtidig er jeg også blevet opmærksom på, om mine knæ og ankler måske skal styrkes, så jeg ikke får skader i dem på et tidspunkt, det kender jeg nemlig flere løbere, der har problemer med, derfor laver jeg nu også øvelser for dem ved hjælp af mit balancebræt.

Jeg indrømmer, at det er jævnt kedeligt at lave stabilitetsøvelser, men når jeg kan se og mærke, at det virker, så kan jeg godt tage mig sammen til at få dem lavet. Det hjælper især på motivationen at lave dem i forbindelse med anden træning, for så er jeg jo alligevel i gang.

Jeg havde morgentræning med min fys i dag og selvom han synes, der er fremgang, så vil han stadig ikke lade mig løbe, så vi giver det lige en uges tid mere. Jeg har ikke længere ondt i lysken, men ved nogle øvelser kan jeg stadig mærke, at den ikke er helt som den skal være og den følelse skal gerne helt væk, før jeg kan genoptage løbetræningen. Når jeg så endelig må begynde at løbe lidt, så starter vi ud med 100 meter løb og 200 meter gå – det bliver en prøvelse af de helt store for mig! Der skal jeg virkelig holde mig selv i kort snor 😉

Nu er der også kun en lille uge til jeg skulle have løbet Berlin Halvmarathon (søndag d. 29. marts) og selvom jeg stadig er træt af, at jeg ikke skal løbe med, så har jeg nu vænnet mig til tanken. Jeg skal stadig til Berlin med fire dejlige tøser, hvor vi tager en lille miniferie og så må jeg agere heppekor det bedste jeg har lært for de tre piger, der skal løbe. Vi er nemlig to, der er blevet skadet, og ikke kan løbe. Til gengæld bliver der rig mulighed for at se toppen af eliten give den gas og det glæder jeg mig til! Og så er der selvfølgelig revanche til næste år!! 😀