I søndags skulle jeg løbe Frost Cup afdeling 4 i Værløse. Jeg havde set enormt meget frem til løbet fordi det er trailudgaven og jeg elsker at løbe på alt andet end asfalt – jo mere teknisk og krævende ruten er, desto sjovere og hårdere er det også og det kan jeg rigtig godt lide. Samtidig lå jeg nr. 5 i den samlede cup og jeg ville gerne prøve at erobre 4. pladsen (og om ikke andet, så forsvare min placering), da jeg har en fordel, når der er bakker involveret.
På dagen var alt som det plejede at være og jeg var mere end klar til at give den gas i sneen under en skyfri himmel og dejlig solskin, men under opvarmningen havde jeg dog lidt smerter i lysken, men det tænkte jeg ikke mere over. Da løbet gik i gang gjorde det stadig ondt og efter 2 km. kunne jeg næsten ikke løfte mit højre ben. Jeg løb langsommere og langsommere og til sidst måtte jeg ned og gå fordi smerten blev for voldsom. Jeg udgik for første gang i mit i et løb og jeg var grædefærdig – hvilket nok kan være svært at forstå, hvis man ikke er så glad for løb, som jeg er.
I dag var jeg så hos lægen og fik at vide, at jeg formentlig har fået en fibersprængning i højre lyske. Det betyder, at jeg ikke må løbe, før det ikke gør ondt mere, men jeg må gerne dyrke alle andre former for motion og da det ikke gør ondt at cykle, kommer jeg til at spinne en hel masse det næste stykke tid.
Nu skal jeg bare have fundet en god fysioterapeut, der kan give mig øvelser og evt. noget massage eller andet behandling, så jeg hurtigst muligt kan komme tilbage i løbeskoene!
Jeg skal egentlig løbe Nike Marathontest 2 (15 km.) søndag d. 8. februar, men der regner jeg ikke med at stå klar i startfeltet. Til gengæld er jeg helt sikker på, at jeg kommer til at løbe Berlin Halvmarathon d. 29. marts.
